søndag den 28. oktober 2012

Hvorfor du som blogger bør sige nej til at være med på Findeopskrifter!

Indrømmet - jeg faldt i fælden som så mange andre, men har meldt mig ud igen.
Findeopskrifter.dk giver en masse hits til din blog (jeg tror jeg fik i omegnen af 4-500 sidevisninger gennem dem dagligt her på bloggen), men de lukrerer på dit indhold og linker på en måde som gør at de kommer til at ligge foran dig i søgningen på Google.

Det er en ret teknisk forklaring, og jeg kan ikke gengive den med egne ord - men læs hos Madbevægelsen eller hos Grydeskeen - der står det hele beskrevet ret grundigt.

Jeg kan kun opfordre til at du melder dig fra Findeopskrifter hurtigst muligt og lader dine opskrifter klare sig selv ved søgninger!

4 kommentarer:

  1. Vi klares os bestemt bedre uden deres trafik...

    SvarSlet
  2. Hej Heidi,

    Det glæder os, at du har lagt mærke til Findeopskrifter, men vi er kede af at høre, at du føler, som du gør angående hjemmesiden. Vi ønsker, at Findeopskrifter fungerer som en søgemaskine for opskrifter og for at kunne levere trafik, må vi også få noget trafik ind. I løbet af kun sidste uge sørgede vi for over 200000 besøg til madbloggere i Danmark. Trafikken kommer fra flere kilder og den organiske trafik fra søgemaskiner er en af kilderne. Angående optimering af hjemmesiden, så følger vi de samme standarder, som andre større hjemmesider også følger, f.eks. når det gælder no-follow attributtet på eksterne links, præcis som Wikipedia og Google gør. Med hensyn til Widget, så er det helt frivilligt for blogs at gøre brug af denne. Næsten halvdelen af de blogs, som er med i vores indeks, er ikke en del af toplisten og det er ikke nogen krav for os at sørge for trafik til bloggenes opskrifter. I modsætning til hvad du tror, så værdsætter de allerfleste bloggere at være en del af Findeopskrifter og ser hvordan de ryger op i toplisten flere gange om ugen. Når det kommer til reklame, er det ingen hemmelighed, at hjemmesiden, som så mange andre hjemmesider og produkter, er finansieret af annonceindtægter, som bruges på vedligeholdelse og løbende forbedring af hjemmesiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det klæder jer desværre ikke at spamme alle kritiske indlæg med en copy/paste kommentar. Og uanset hvordan i forsøger at bortforklare jeres metoder, så ændrer det ikke på at i tjener jeres penge på at stjæle trafikken fra os. Havde i fortalt fra starten hvordan fremgangsmåden var, havde det været en anden sag, for så havde man haft chancen for at vurdere om man var ligeglad med trafik direkte fra feks. Google - men jeg har ikke set én eneste mail (eller forklaring på jeres side) om at man skal være opmærksom på dette inden man siger ja til at komme med på jeres liste.
      Det er uetisk og usympatisk - deal with it.

      Og så pynter det bestemt heller ikke at i gang på gang kontakter bloggere som allerede har meldt sig fra (mig selv inklusive), fordi i gerne vil have os med på listen - det mindste i kunne gøre var vel at holde styr på hvem der allerede er, eller har været med!
      At i desuden giver en blogger den besked at hun slet ikke er med på listen, når hun beder om at blive frameldt - og man kan gå direkte ind og finde hende i top-tyve på toplisten - det er jo direkte uprofessionelt.
      Endelig forlyder det også at i har, eller har haft, op til flere blogs med i listen, som aldrig har bedt om, eller godkendt at blive optaget - det er intet mindre end forkasteligt!

      Slet