lørdag den 21. februar 2015

Opskrift: Candied jalapenos / Cowboy Candy / kandiserede eller sukkersyltede jalapenos a la Jalapeno Gold



Engang havde Chilihouse nogle sukkersyltede jalapenos på glas (Jalapeno Gold fra Third Coast Gifts), som vi var helt forelskede i - de var fantastiske både i en sandwich, finthakket i flødeost med kiks eller saltstænger, ovenpå en pizza - ja sågar på en leverpostejmad. Vi købte senest et par glas engang sidste år, men da glas nummer 2 var ved at være på vej til at blive tømt og vi ville bestille igen, måtte vi til vores skræk konstatere at de var udgået af sortimentet, og vi har ikke kunnet finde andre steder de kan købes i DK.

For sjov har vi flere gange snakket om at det må man da kunne lave selv, men det er blevet ved snakken.
Indtil for ca. 4 uger siden.

Lækkermåsen havde været en tur i Dagrofa, og havde fundet en kæmpe dåse syltede jalapenos i skiver - 1,7 kg drænet vægt til 30 kr. plus moms. Den måtte med hjem - og selvom det egentlig er friske jalapenos man skal bruge til dette projekt, så blev vi enige om at vove forsøget.

Jeg surfede rundt efter opskrifter (og fandt på den måde også ud af, at de også kaldes Cowboy Candy) og fandt flere fremgangsmåder, hvor især én opskrift med en kogt sirupslage gik igen, så den brugte jeg.
Desuden fandt jeg en anden fremgangsmåde hvor man bare sier lagen fra de syltede chilier, hælder sukker i glasset sammen med chiliskiverne, og fylder op med lagen igen, og så lader det stå nogle uger, og lader sukkeret opløse af sig selv.
Begge fremgangsmåder bliver derfor beskrevet nedenfor.

Den koldsyltede er meget simpel, da den kun består af glasset med jalapenos, og sukker (samt evt. dild) - til den varmsyltede laver man selv lagen og undgår dermed evt. konserveringsmidler fra den eksisterende lage.
Bemærk at mængden af lage til den varmsyltede kun er vejledende, da det afhænger lidt af hvor meget man koger den ind, samt hvordan man pakker glassene - derudover havde jeg fået tilsat for lidt sukker i første omgang (så kan man lære at læse opskriften ordentligt), så jeg kan ikke helt sige (før næste gang) om lage-portionen passer til mængden af chili (opskriften nedenfor er dog med den korrekte mængde sukker - 1 del eddike, 3 dele sukker). Men hvis du vil være helt sikker, så lav evt. 1 1/2 gang lage og gem evt. overskydende lage til at pensle kød med, eller til en dressing - får man alligevel lavet for lidt, er det dog forholdsvis hurtigt at koge en ny og lidt mindre portion.
Bemærk at min version tager udgangspunkt i at chilien allerede er syltet - bruger man friske jalapenos er både mængder og tider måske lidt anderledes.

Jeg lavede en kæmpeportion varmsyltet af hele dåsen med 1,7 kg jalapenos, men har justeret mængden ned i opskriften så den nogenlunde passer til en størrelse glas man kan købe de fleste steder. Krydderimængden er desuden også justeret lidt.

Koldsyltede:

ca. 250 g syltede jalapeno i skiver
ca. 1,5 dl lage fra dåsen eller glasset
ca. 250 g sukker
evt. 1 spsk tørret dild (som koges igennem med et par spsk eddike for at dræbe evt. bakterier - hvis man ikke er vild med dild kan det sagtens undlades, men de første Jalapeno Gold vi smagte var med dild, og det giver altså en fantastisk smag som man ikke skal undervurdere - og som ikke er specielt dild-agtig. Lækkermåsen hader normalt dild - men i denne sammenhæng glider det ned uden problemer)

Hæld chiliskiverne i en sigte over en skål så lagen gemmes.
Hæld chiliskiverne tilbage i glasset, lagvist med sukkeret og evt. dild-eddiken, til glasset er lige knap fuld.
Hæld lagen tilbage i glasset, stik en spisepind eller anden lang tynd pind ned nogle steder i glasset så lagen løber helt ned, og der ikke er lufthuller, og luk glasset til.
Sæt det i køleskabet, og vend/ryst glasset en gang om dagen til sukkeret er opløst. Lad det om muligt stå i 2-4 uger før der spises af dem.
Da chilierne ikke bliver henkogt, og der ikke bruges konservering, bør de opbevares på køl hele tiden, og husk kun at bruge en helt ren gaffel/ske til at tage dem op med.

Varmsyltede:

ca. 250 g syltede jalapeno i skiver, uden lage (den kasseres)
ca. 3/4 dl eddike (jeg bruger klar økologisk lagereddike)
ca. 2 1/4 dl sukker
en stor knivspids stødt gurkemeje (til 1,7 kg jalapenos bruges 1/2 tsk)
en stor knivspids sellerifrø (kan undlades - jeg havde ingen - men til 1, 7 kg jalapenos bruges 1/2 tsk)
1/2 tsk hvidløgspulver (til 1,7 kg jalapenos bruges 3 tsk)
en lidt større knivspids stødt cayenne (til 1,7 kg jalapenos bruges 1 tsk)
evt. 1 spsk tørret dild (se ovenfor mht. smagen)

Gør et eller flere sylteglas klar  - overhæld dem med kogende vand både indvendigt og udvendigt, og skyl evt. i vodka eller rom (hvis man vil undgå atamon). Læg glas og låg på et rent viskestykke og hav en storhullet tragt og en hulske klar - disse ting kan med fordel også overhældes med kogende vand, så man er sikker på det hele er rent. (Den storhullede tragt er ikke strengt nødvendig, men det er en klistret omgang når det skal ned i glasset, så hvis man vil undgå for meget lage på kanten og ned af glasset er det en fordel at bruge).
Sæt en lille skål i fryseren eller køleskabet.
Bland eddike, sukker og krydderier i en gryde og bring det i kog. Sænk varmen lidt og lad det simre i ca. 5 minutter.
Hæld jalapeno skiverne i gryden, skru op for varmen og lad chilien simre med i ca. 2-3 minutter når det er i kog igen.
Fisk chilierne op med hulskeen og hæld dem i de rene sylteglas gennem den storhullede tragt. Fyld glasset op til ca. 1 cm under kanten.
Skru op for lagen og lad den bulderkoge i ca. 5-6 minutter eller lidt længere, indtil siruppen begynder at tykne lidt og hænge ved en grydeske. Når du tror den er ved at være passende, så hæld en lille smule sirup i skålen du har stillet i fryseren eller køleskabet, sæt den tilbage på køl og vent et par minutter - når den er kølet af kan konsistensen tjekkes - den skal være så tyk at noget af lagen vil hænge ved når man tager chili op af glasset - men heller ikke så stiv at det bliver til bolcher, så man ikke kan få chilierne op.
Når siruppen er tilpas (nærmest som tynd honning) i konsistens, hældes den i glasset (brug tragten igen, hvis man vil undgå at spilde og fedte) - stik en spisepind eller anden lang tynd pind ned nogle steder i glasset så lagen løber helt ned, og der ikke er lufthuller, og luk glasset til.
Sæt det i køleskabet og lad det om muligt stå 2-4 uger før der spises af dem.
Da chilierne ikke bliver henkogt, og der ikke bruges konservering, bør de opbevares på køl hele tiden, og husk kun at bruge en helt ren gaffel/ske til at tage dem op med.

Konklusion:

Vi kunne ikke vente 3-4 uger før vi begyndte at spise af dem, men nu hvor der er gået 3 uger tror jeg godt jeg kan konstatere, at de faktisk bliver bedre af at stå. Min kogte lage blev lige en anelse for tynd (jeg havde som nævnt puttet for lidt sukker i, så jeg måtte koge i lang tid før den begyndte at tykne - og den nåede aldrig at få den helt rigtige konsistens da jeg først fandt ud af fejlen bagefter), så den hænger ikke ved chilierne helt som den bør - men det ændrer ikke på at de altså er geniale.
De mister lidt af styrken, men har stadig chili-bid, og det smager fantastisk sammen med det søde fra lagen.
Vi har brugt dem i sandwich, på pizza, i burger, og grofthakkede i flødeost sammen med saltkiks og saltstænger. Det sidste er et klart hit, så det kommer der nok et indlæg om en anden dag (selvom det er meget simpelt).

Dåserne med jalapenos var stadig på tilbud for en uge siden, så vi har været ude og kapre 3 mere (og måtte tage Bonussønnens skab i brug for at finde plads til dem).
Man skal jo helst ikke risikere at løbe tør.

lørdag den 31. januar 2015

Nyt og (forhåbentlig) bedre år

Skulle vi ikke bare lade som om at det ikke er over 8 måneder jeg sidst har givet lyd fra mig herinde?
Tak.

Eller - jeg synes måske alligevel godt jeg vil fortælle lidt en hel del om hvad der er sket i den tavse periode, selvom det absolut ingenting har med mad at gøre - udover at det er årsagen til at der ikke har været hverken energi eller lyst til at opdatere bloggen.

Første halvdel af 2014 udgjorde en stor udfordring på mit arbejde, da det økonomisk gik ad H til, og det skabte store frustrationer og bekymringer for fremtiden. Til sidst var det så slemt at jeg nogle dage ikke turde tage telefonen medmindre jeg kunne se det var nogle "uskadelige" personer der ringede - simpelthen af frygt for at det var leverandører der ringede for at rykke for penge, og jeg kunne ikke give dem andet end en sludder for en sladder.
Der gik så meget tid med at forsøge at få tingene til at hænge sammen og afstemme med min chef hvilke regninger der kunne betales hver dag, at det i sig selv var utrolig stressende, og samtidig var der så meget at se til af egentlige arbejdsopgaver, at jeg begyndte at mærke stresssymptomer - voldsom hjertebanken, høj puls, søvnproblemer, ondt i maven, og en enkelt gang brød jeg helt sammen mens jeg var på arbejde, fordi der var problemer med nogle leveringer, som jeg bare slet ikke kunne overskue.
Det groteske var jo, at der var mega travlt og endelig var der godt gang i salget, men der var ingen penge til at betale med, fordi der var blevet solgt for lidt i for lang en periode, og det bed os i måsen nu.
Derfor var der heller ikke penge til at ansætte ekstra hjælp, så det var en ond cirkel vi var inde i.

Der blev gjort mange ting for at løse problemerne, men uden at noget rigtig lykkedes - vi skulle på 14 dages ferie den 5. juli, og jeg var så langt ude at jeg til sidst egentlig mest af alt håbede firmaet ville lukke, for så kunne jeg da få lov at holde ferie i fred, uden mails og bekymringer om situationen når jeg kom hjem igen. Selvom jeg ved alt om hvor træls det er at gå ledig, så virkede det egentlig ret tillokkende på det tidspunkt.
Men endelig, den 1. juli, 4 dage før vores ferie, faldt en løsning på plads - en del af firmaet blev solgt, og jeg blev solgt med, sammen med 2 kolleger. Vi blev købt af et andet firma der lignede vores, med nogle af de samme kunder og leverandører, og produkter.
Så de sidste 3 dage af den uge var der travlt - med at betale forfaldne regninger, og at indstille sig på at få en ny chef, nye kolleger og nyt arbejdssted når jeg kom tilbage fra ferie. De sidste 11 år havde jeg arbejdet i Viborg, men fra 1. juli hed den nye arbejdsadresse et sted i nærheden af Randers.

Vi havde heldigvis en super ferie (for 5. gang på Kreta, og for 2. gang på det fantastiske voksenhotel, Thalassa Beach Resort), så der var sparet energi op til at komme i gang med det nye job (som jo egentlig var de samme opgaver, men bare et andet sted) efter ferien.

Der har siden været lidt udfordringer i forhold til nogle af mine arbejdsopgaver da jeg er kommet helt væk fra bogholderiet, men i stedet nu fungerer som en slags koordinator mellem indkøb og salg, og jeg har også haft perioder med lidt stress symptomer igen - men efter at jeg har fået forbud mod overarbejde som ikke er aftalt og ikke længere kan arbejde hjemmefra, og jeg også har fået sagt fra i forhold til nogle arbejdsopgaver som gik mig rigtig meget på, så går det bedre - og på længere sigt tror jeg faktisk det kan ende med at blive rigtig godt.

Så langt så godt.

I midten af september gik verden så lidt under igen.

Lækkermåsen ringede hjem en morgen, efter at han var kørt på arbejde meget tidligt - han måtte fortælle at han havde meldt sig syg på arbejde, og kom hjem igen. Han havde i en længere periode kunnet mærke en ret stor hævelse på siden af halsen, og denne morgen var det blevet helt slemt - nu syntes han det begyndte at trykke på luftvejene, og nu kunne han ikke holde det skjult længere.
Så tænker nogen måske - hvordan kan man holde en stor hævelse på halsen skjult for sin kone i flere måneder? Ja det kan man hvis man måske vejer lidt for meget, så hævelsen er skjult. Derfor havde jeg heller ikke bemærket noget.

Jeg var ikke taget på arbejde endnu, så jeg blev hjemme (der har heldigvis været stor forståelse fra min nye chef) og vi tog til lægen i akuttiden da han kom hjem igen. Han blev undersøgt, og med det samme sendt videre til en øre-næse-hals læge som havde en tid en time senere - han lavede en ultralydsscanning af halsen, og kunne godt se at der var nogle lymfekirtler, som var måske 3-4 gange så store som de normalt skal være.
Alledere ved akuttiden hos lægen blev ordet "kræftpakke" nævnt - og så skal jeg ellers love for det går stærkt. Meget kan man sige om vores system, men noget fungerer altså, når der er noget konkret at tage og føle på, som en hævelse på halsen, og der er mistanke om kræft.

Torsdag, to dage senere var vi i Holstebro til en ny scanning, og en megalang hestekanyle blev brugt til at tage væske og lidt væv med ud, til en foreløbig histologi. Tirsdag ugen efter tog de en større prøve ud til biopsi under fuld narkose, og tirsdagen ugen efter igen, altså to uger efter første lægebesøg, var vi så i Holstebro igen for at få resultatet. Og det var, som vi havde gået og forberedt os selv på (så godt som man nu kan) - lymfekræft, af varianten Hodgkins.

Allerede dagen efter var vi så i Århus, hvor han kom igennem hele møllen med blodprøver, EKG, knoglemarvsprøve (av!) og PET/CR scanning, for at de kunne konstatere om det havde bredt sig.
Ugen efter dette var vi ude og få resultatet af scanningen - den viste heldigvis at kræften kun sad i halsen og ikke havde bredt sig. Pyha!
Lækkermåsen har en fætter der har haft nøjagtig samme sygdom for 7-8 år siden, og han nåede at blive meget syg inden de fandt ud af hvad der var galt, og var angrebet i lunger og knoglemarv også. Han er heldigvis rask i dag, selvom han var igennem en lang sygdomsperiode efter behandlingen, og det er heldigvis også kendetegnende for lige nøjagtig denne kræftvariant - at den hører til de nemmest helbredelige.
Der er kun ca. 130 der får den om året, og eftersom den ikke er arvelig er det tilsyneladende lidt usædvanligt at to i samme familie rammes - men sådan rammer skæbnen jo en gang i mellem.

Nå men ugen efter igen, nøjagtig 4 uger efter første lægebesøg, kom han i første kemobehandling i Århus  - dem skulle han have 8 af i alt, med to ugers mellemrum.
Sidste kemo foregik forrige tirsdag, og det var en stor dag - det har været en hård omgang for ham, og han har især været ramt af kvalme i de første 3-4-5 dage efter hver behandling. Så det har været en uge hvor han har været syg, og en uge hvor han har haft det nogenlunde - hvorefter det hele så er startet igen.
Men nu er det som sagt slut med kemoen - forude venter 15 strålebehandlinger, på alle hverdage i 3 uger. Det bliver efter sigende meget nemmere end kemoen, da der ikke er de samme bivirkninger - dog kan han risikere synkebesvær, og at der ryger en spytkirtel permanent, da den sidder meget tæt på hvor de skal stråle på halsen. Plus at den maske man skal have på imens er noget klaustrofobisk - men alt i alt håber vi det bliver vand ved siden af kemoen.

1. marts er han færdig med behandlingerne, og så er planen at han lige holder sig i ro en måneds tid, og forsøger at komme lidt op i gear igen, og få noget der ligner kræfter tilbage (dem har man ikke mange af, efter 4-5 måneder i sofaen) - derefter så småt starte på arbejde igen. Og de har heldigvis været utrolig forstående, og venter bare på at få ham tilbage igen.
Derefter kommer der nogle kontrolscanninger, og så er det forhåbentlig et overstået kapitel.

Så de sidste 4-5 måneder har på ingen måde været de sjoveste i vores liv (og sammen med arbejdssituationen er 2014 totalt set ikke et år der går over i historien som det mest fantastiske) - men selvom det selvfølgelig var et chock, og det har vendt op og ned på hverdagen, har vi ikke på noget tidspunkt været bange for at det var noget han skulle dø af, og heldigvis har han kunnet bevare sit gode humør i de perioder hvor han har haft det nogenlunde/godt, og det har været medvirkende til at jeg også har kunnet fungere normalt i forhold til arbejde osv.
Altså bortset fra at der ikke er blevet lavet meget mad derhjemme - folk der får kemo får tit lyst til saltet mad, så der er blevet købt en del pomme frites og andet junkfood, og mange færdigretter fra slagteren, og den fantastiske Superbrugs i Bjerringbro, på vej hjem fra mit arbejde.

Lysten og energien til selv at lave mad vender forhåbentlig snart tilbage igen, sammen med at Lækkermåsen igen får kræfter til at deltage i tingene herhjemme, og samtidig med at vi går mod lysere tider.
Og så kommer der forhåbentlig også lidt gang i bloggen igen - lukket bliver den ikke, men der bliver nok lidt længere mellem snapsene end i normale tider.
8 måneder håber jeg dog ikke der går igen :-)










søndag den 25. maj 2014

Noget om at koge nye kartofler - og den bedste kartoffelmad i min verden


Det er yderst sjældent vi får kogte kartofler om vinteren - både fordi jeg synes det er en smule kedeligt efter at være vokset op med sovs og kartofler hver dag (undskyld mor), fordi kogte vinterkartofler bare ikke er særlig spændende - og fordi jeg hader at skrælle dem.

Nye kartofler derimod - det er en helt anden sag. Også selvom jeg stadig forsøger at leve i hvert fald delvist low carb/LCHF. Men kartofler indeholder trods alt sunde ting i forhold til feks. pasta, så især om sommeren er de små knolde stadig velkomne i min kost.

Det bliver aldrig min yndlingsbeskæftigelse at skrubbe/skrælle kartofler uanset hvor nye de er - men det kan der jo rådes bod på ved feks. at købe en elektrisk maskine der kan skrubbe nye kartofler. Har man ikke plads til sådan en, kan man lave en alternativ løsning med et ubrugt (!) toiletbørstehoved, der spændes på en boremaskine. Ned i en spand med vand og kartofler, wrom wrom og så er der forholdsvis nemt, forholdsvis rene kartofler.
I går var manden dog ikke hjemme, og jeg skulle derfor ikke bruge så mange kartofler - derfor brugte jeg i stedet de vaske-handsker jeg engang købte i et supermarked - det er sådan nogle ru nylon-agtige handsker, som fjerner det meste af den yderste skræl, når man gnubber kartoflerne med dem på.
Det gik forholdsvis hurtigt at få rengjort den bakke på 750 g nye kartofler jeg havde købt - primært med det formål at lave kartoffelmadder.

Gårdsdagens mad - uden bacon
En kartoffelmad er nok den bedste mad med rugbrød jeg kan få om sommeren, og jeg har altid haft en fast procedure mht. hvad der skulle bruges: godt rugbrød, smør, kartofler i skiver, masser af mayo, ristede løg, hakket purløg og salt og peber. Fornylig fik jeg årets første kartoffelmad med purløg og rødløg hos nogle venner, og jeg fandt derfor ud af, at rødløg er en god tilføjelse.

I går blev der derfor produceret en ordentlig moppedreng af en kartoffelmad med disse ingredienser. Efter at have postet et billede på facebook, spurgte veninden om det var bacon der var på (det lignede de ristede løg) - det var det jo så ikke, men det var et genialt forslag, så det skulle prøves i dag med de sidste af kartoflerne.
Det blev det bestemt ikke ringere af. Faktisk vil jeg vove den påstand at en kartoffelmad ikke bliver meget bedre - i hvert fald ikke i min verden. Tak for forslaget M!

Men - for at man kan lave en kartoffelmad skal kartoflerne koges ordentligt (og det gælder jo egentlig uanset om de nye kartofler skal bruges til en mad, bare til at spise kogte, eller kolde i en kartoffelsalat). Jeg har altid været en klovn til at koge kartofler, uanset om det var nye eller gamle - de fik altid for meget og blev smattede og trælse.
Indtil jeg læste et tip om at koge nye kartofler i ca. 6-8 minutter (afhængig af størrelsen - jeg plejer at skære de største halvt over, hvis de er meget uens i størrelse, men det bedste resultat fås hvis de alle har nogenlunde samme størrelse), tage dem af varmen, og derefter lade dem trække i kogevandet ca. lige så længe, til de er lige netop møre (mærk efter med spidsen af en urtekniv ca. halvt ind i kartoflen). Derefter op af vandet og dampe tørre i en sigte - og så er de klar. Enten til at spise, eller til at køle af og bruge kolde til kartoffelmaden eller i kartoffelsalaten (men det gør ikke noget de stadig er lune på kartoffelmaden - det bliver den ikke ringere af).
Et andet vigtigt tip er at bruge rigeligt salt under kogningen - ca. 20 g salt pr. liter vand, tilsættes når vandet koger - for at de tager ordentligt smag. Desuden skal vandet kun lige dække kartoflerne, og de skal ikke bulderkoge.
Overholder man disse ting, så skulle der være en god chance for at få lige netop møre og stadig faste kartofler ud af det.
Endelig kan man tilsætte noget smag til kogevandet efter lyst - jeg elsker løvstikke, så der kom 3-4 stængler med blade i denne gang. Men dildkviste er også godt, især hvis de kogte kartofler skal serveres med dild.

Nu er jeg jo foreløbigt overbevist om at min kartoffelmad ikke kan laves ret meget bedre - men jeg er åben for forslag.
Så hvordan laver du din?

søndag den 23. marts 2014

Salat, salat og atter salat - madværksted hos Phytokost i Silkeborg

---
Dette indlæg er skrevet på eget initiativ - jeg er ikke blevet bedt om at reklamere for firmaet, 
har ingen del i firmaet, jeg har selv betalt for min deltagelse, og får ikke noget ud af at skrive om det, 
hverken økonomisk, praktisk eller personligt.
--- 
Torsdag den 6. marts var jeg, en veninde, venindens søster og hendes datter, en tur i Silkeborg til Madværksted hos Phytokost. Jytte Langkjær, som har Phytokost, er bl.a. kostvejleder og trivselscoach, og udover disse madværksteder tilbyder hun kostvejledning, coaching og foredrag.

Madværkstedet gik ud på at få inspiration til salater og andre sunde, og grønne retter - og det var en stor succes. I løbet af aftenen fik vi fabrikeret ca. 12 salater, et stenalderbrød (som i smag mindede meget om det jeg selv laver), et lille juice-shot med kraftige sager i, og en slags mojo med bla. rød peberfrugt, mandler og parmesanost.
Undervejs fik vi lidt at vide om bl.a. sunde fedstoffer, og hvilke ingredienser man kan bruge til at peppe en salatdressing op - og aftenen blev sluttet af med et fælles tag-selv bord, hvor vi fik smagt på det hele.
Og det bedste var næsten at vi var blevet opfordret til at tage plasticbøtter med, så vi kunne tage evt. rester med hjem. Det er jo noget vi kan lide.

Efterfølgende fik vi tilsendt alle opskrifterne på mail, samt forslag til hvordan man udskifter traditionelle ingredienser med sundere alternativer, idéer til fyld i salater, og info om sunde fedtstoffer.

Jeg synes jeg fik meget inspiration med hjem - bl.a. til nye ingredienser i salaterne, nye dressinger, og så fik jeg langt om længe løst et mysterie mht. brug af Börner mandolinjernet, som jeg har haft liggende hjemme i skuffen i flere år, uden at få det brugt ret meget.
Nemlig hvordan det fungerer, det med at lave tern!
Siden den aften har jeg allerede haft mandolinjernet fremme flere gange end i løbet af det sidste år - så alene af den grund var det det hele værd.

Hvis du er nærheden af Silkeborg og trænger til lidt inspiration til den grønne del af køkkenet, så kan jeg kun anbefale at tilbringe nogle timer i Jyttes firmakøkken.


Her kommer lidt billeder fra aftenen.

Jytte fortæller lidt om de (primært økologiske) råvarer vi havde til rådighed:


Vi arbejdede i hold på to personer, og stod overfor hinanden ved det lange bord (som ved hjælp af hæve-sænke funktion senere også fungerede som spisebord):


 Der bliver snittet med mandolinjernet, som Jytte også sælger
i en lidt nyere model end den jeg har:


Et kig på nogle af de færdige salater:


Og min tallerken - der var lige nøjagtig plads til alle salater, plus brød med mojo:

  Marias bønnesalat:


Kålslaw - mindede en del om en coleslaw, men hurtigere og nemmere at lave:


Rødbeder med grønne linser - en af de salater der overraskede mig mest, positivt - 
godt med frisk peberrod rev i næsen, men smagte overraskende godt!


Perlebyg med selleri og æbler - mindede lidt om en waldorf salat, og smagte også rigtig godt:


Kålcarpaccio med rygeost - endnu en positiv overraskelse. 
Den kunne godt udgøre et alternativ til sommerens kolde kartoffelsalat:


Spidskålssalat med edamamebønner og thai-dressing:


 Quinoa to go:


Red & green med kikærter:


Fræk fennikel med blodappelsin - fennikel blev snittet næsten papirstyndt på mandolinjernet, så den lidt gennemtrængende smag blev afdæmpet noget (faktisk tror jeg selv min lakrids-i-mad-hadende mand kunne lide de rester jeg havde med hjem):


Grønkålssalat med mango og saltmandler - grønkålssalat er altid godt, dog ville den have haft gavn af at al grønkålen blev gnedet ind i olie, da den ellers godt kan virke en smule tør:


Rosenkål med amaranth og lakrids - amaranthen har en lidt sjov konsistens og udseende, og lakridsen i denne salat var ikke lige min favorit - men sjovt at prøve amaranthen:


Quinoasalat med kål og mozarella:

Hot stuff juice - en rigtig opkvikker med bl.a. ingefær, gurkemejerod og citron:

Mojo - ret stærk smag, men rigtig god ovenpå stenalderbrødet: